Luftgevær eller luftpistol? Se forskelle, fordele og ulemper
Skydevåben indgår kun i en lille gruppe professioner, men det betyder ikke, at dem der går i en anden retning, ikke vil prøve at skyde med dem, da de associeres med både magt og action. Det er spændende, nervepirrende og det føles en smule farligt at stå med en pistol i hånden, og derfor er der mange, der vælger at gøre en hobby ud af det.
Har du stået med tanken om at gøre en hobby ud af skydevåben, så er det vigtigt at kende forskellen på henholdsvis luftgeværer og luftpistoler – og hvad er i det hele taget et luftvåben?
Hvis du vil kende svaret på disse to spørgsmål, så kan du blot læse videre her, hvor forskellen på de to våben gennemgås, og du vil blive klogere på, hvad skydevåben indebærer på hobbyplan.
Se fordele og ulemper samt valg længere nede.
Hvad er luftvåben?
Luftvåben kendetegnes ved, at der dannes et lufttryk i våbnet, når den lades, hvilket udløser en fjeder, når der bliver trykket på aftrækkeren, og dermed affyres et projektil i form af et hagl.
Hagl findes i forskellige størrelser og former, primært standardhagl, runde kugler eller små pile. Ofte vil disse være fremstillet af bly, men fabrikanter er efterhånden også begyndt at fremstille dem i andre materialer, hvorfor du skal være opmærksom på dette. Det er afgørende for måden, projektilet bryder luften på.
Derudover findes hagl som sagt også i forskellige størrelser, hvilket betegnes som kaliber. Dit hagls kaliber skal passe dit våbens kaliber. Denne er ofte angivet enten i tommer eller millimeter, hvoraf de mest almindelige er 4,5 mm, 5,5 mm og 6,35 mm. Jo mere præcist du vil skyde, jo mindre et skydevåben skal du have, men i forbindelse med jagt anbefales de lidt større. En kaliber over 4,5 mm kræver desuden at du har våbentilladelse.
Forskellen på en luftpistol og et luftgevær
Luftpistoler og luftgeværer er langt hen ad vejen blot to forskellige typer indenfor den samme kategori – nemlig luftvåben. Forskellen ligger altså primært i typen.
En luftpistol vil ofte blive betegnet som et trykluftsvåben, og de er i løbet af de sidste år blevet mere og mere populære. De fungerer på en måde, der gør dem let anvendelige for brugeren, da der er monteret en CO2-beholder eller en beholder med komprimeret luft, der i langt de fleste tilfælde automatisk fører luften videre til kammeret, når pistolen lades. Ved ladning vil kammeret nå et tryk på 65 bar, hvilket resulterer i et præcist skud, hvorfor den er oplagt til træfsikker sportsskydning.
Et luftgevær hører derimod ind under kategorien manuelle luftvåben, hvilket – som navnet antyder – ikke fungerer lige så nemt, da det ikke foregår automatisk. Disse fungerer ved, at geværet ”knækkes” for at lade det, hvilket spænder en fjederbelastet pumpe, der komprimerer luften ved aftræk og dermed sender et projektil afsted.
Skal du vælge luftgevær eller luftpistol?
Der kan være argumenter for begge dele. Mest af alt har det også noget at gøre med, hvad du selv synes ser underholdende ud.
Nogle punkter du kan tænker over:
- Hvor meget plads har du til at skyde på?
- Skal du kun vælge den ene del?
- Hvor meget tid vil du bruge på det?
Det kan være at du i første omgang vil se hurtigere resultater, når du begynder at skyde med et luftgevær. Dette skal dog ikke afskrække dig fra at prøve en luftpistol. Hvis du ikke har tid til at skyde ret ofte, men kun lige få gange, vil det heller ikke være fordelagtigt, at du anskaffer dig den dyreste model.
Luftpistoler er bedst egnet til kortere afstande, mens du kan få mere distance på, når vi snakker et luftgevær. Desuden findes der en del mere tilbehør til luftgeværer.
Har du ikke ret meget plads at skyde på, vil en luftpistol nok være en start for dig. Har du derimod et område, hvor du kan skyde på længere afstande, vil luftgeværet være en fin udfordring for dig.
Der er heller ingen, som siger, at du skal holde dig til en af delene. Du kan altid starte med det ene, og herefter spare op til at vælge den anden.
Fordele og ulemper ved luftpistolen
- Luftpistolen kan lades automatisk
- Kammeret fyldes automatisk med 65 bar
- Høj præcision og træfsikkerhed
- Kortere afstande
- Beholderne til luftpistolen skal fyldes af og til
Fordele og ulemper ved luftgeværet
- Fordelagtig ved jagt på mindre dyr (kun med jagttilladelse og våbentilladelse)
- Kan bruges til træning af præcision for jægere
- Altid klar til brug
- Længere afstande
- Ladning foregår manuelt.